Forbeholdene kan kun ændres eller afskaffes, hvis et flertal af danskerne beslutter det
Hvordan fik Danmark sit forsvarsforbehold?
Det første skridt til forsvarsforbeholdet blev taget i 1992, efter at et flertal af danskerne havde stemt nej til, at Danmark skulle tiltræde Maastricht-traktaten. Det var den traktat, der udvidede Det Europæiske Fællesskab (EF) til det bredere politiske samarbejde i Den Europæiske Union (EU). Maastricht-traktaten tilføjede blandt andet en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, euro-samarbejdet og samarbejdet om retlige og indre anliggender. Traktaten fik navn efter byen Maastricht, hvor den blev underskrevet, og med den blev EF til EU.
Nej til Maastricht-traktaten
Før den nye traktat kunne træde i kraft, skulle befolkningerne i flere lande stemme om den ved folkeafstemninger. Det gjaldt også Danmark, og her stemte et flertal (50,7 pct.) nej til aftalen. Når bare ét land sagde nej, kunne Maastricht-traktaten ikke træde i kraft for de andre lande. Som reaktion på det danske nej ved folkeafstemningen gik syv partier i Folketinget sammen om at finde en løsning, så Danmark alligevel kunne tiltræde Maastricht-traktaten. Partierne var Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. De blev enige om ’det nationale kompromis’. Det var den aftale, som blev inspiration for Edinburgh-aftalen, der betød, at Danmark fik fire undtagelser fra indholdet i Maastricht-traktaten. De såkaldte forbehold.
Ja til Maastricht-traktaten med forbehold
Den danske aftale blev forhandlet på plads med de andre EU-lande på et møde i Edinburgh og fik derfor navnet Edinburgh-aftalen. Danmark blev undtaget for den fælles mønt (euroen), forsvarssamarbejdet, den overstatslige retspolitik og unionsborgerskabet.
Den 18. maj 1993 gik danskerne igen til folkeafstemning om Maastricht-traktaten - nu med undtagelserne fra Edinburgh-aftalen oveni. Et flertal af vælgerne (56,7 pct.) stemte denne gang ja, og Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.
Forbehold skal prøves ved folkeafstemning
Da partierne blev enige om det nationale kompromis om de fire forbehold i 1992, aftalte de samtidig, at forbeholdene kun kunne ændres eller afskaffes, hvis et flertal af danskerne beslutter det ved en folkeafstemning. I 2000 stemte danskerne om euroen, i 2015 stemte vi om retsforbeholdet, og den 1. juni 2022 skal vi igen stemme. Nu handler det om forsvarsforbeholdet.
Danske EU folkeafstemninger
