Forsvarsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at deltage i EU’s civile missioner.
Hvad skal vi stemme om?
Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. Det aftalte et flertal af Folketingets partier i begyndelsen af marts. Aftalen er en del af et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Partierne blev enige om det nationale kompromis som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.
Hvad betyder forsvarsforbeholdet?
Danmark har siden 1993 haft fire EU-forbehold. Det ene vedrører forsvarsområdet og betyder, at Danmark som det eneste EU-land står uden for EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Danmark deltager ikke, når medlemslandene træffer beslutninger på forsvarsområdet. Det er således op til de øvrige EU-lande at sætte retningen for det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Derfor kan Danmark for eksempel ikke deltage i EU’s militære missioner, der blandt andet har til formål at bidrage til stabilitet i lande uden for EU samt at træne og rådgive væbnede styrker og bekæmpe pirateri. Vi er ikke med til at beslutte, om EU skal iværksætte en militær mission, og vi kan ikke stille med soldater, skibe eller fly til EU-ledede militære missioner i konfliktområder. Forsvarsforbeholdet forhindrer derimod ikke Danmark i at deltage i EU’s civile missioner. Det er de missioner, hvor EU udsender for eksempel politifolk eller rådgivere til lande, hvor der er ustabilitet eller konflikt.
Danmark har ikke mulighed for at deltage i EU-landenes cirka 60 samarbejdsprojekter om fælles indkøb til forsvaret og militær træning. Det foregår i regi af EU’s styrkede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO), hvor alle EU-lande undtagen Malta og Danmark i dag deltager. Samarbejdsprojekterne betyder, at EU-landene i stigende grad øger deres koordination på forsvarsområdet. EU-landene går for eksempel sammen i grupper og udvikler eller indkøber militært udstyr, som de har brug for. Det kan gøre det billigere og nemmere at samarbejde militært på tværs af landene.
Som følge af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke være en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, hvor de øvrige EU-lande blandt andet samarbejder om forsvarsmateriel, teknologi og forskning inden for forsvarsområdet. Danmark kan deltage i enkelte af agenturets aktiviteter, fordi de handler om bredere EU-politikker som for eksempel forskning, industri og transport. Danmark er i øjeblikket med i seks arbejdsgrupper, der handler om blandt andet militær mobilitet og forskning i forsvar.
Beslutninger kræver enighed blandt alle medlemslande med undtagelse af Danmark, som står uden for på grund af forsvarsforbeholdet.
Med det danske forsvarsforbehold kan Danmark ikke deltage i EU-landenes samarbejde om at håndtere kriser. Det foregår med udgangspunkt i EU-landenes nationale styrker. Det er frivilligt for EU-landene, om de vil bidrage. Så længe Danmark har forsvarsforbeholdet, kan vi ikke vælge at deltage.
Danmark kan godt deltage i EU’s forsvarsfond, der har til formål at støtte europæisk forskning i og udvikling af forsvarskapaciteter.
Hvilke lande deltager i EU’s forsvarssamarbejder?
Se det interaktive kort herunder eller åben kortet i en tekstversion her
Som følge af forsvarsforbeholdet er Danmark ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet i EU’s ministerråd. Disse beslutninger kræver enighed blandt alle medlemslande med undtagelse af Danmark, som står uden for på grund af forsvarsforbeholdet. Danmark har altid adgang til at sidde med til møder i EU’s ministerråd, men så længe Danmark har et forsvarsforbehold, er vi forpligtet til ikke at stå i vejen for, at de andre EU-lande videreudvikler samarbejdet, som de ønsker det. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, vil vi kunne være med til at beslutte, hvordan samarbejdet videreudvikles.
Forsvarsforbeholdet gælder kun for den danske stat. Private aktører, herunder danske virksomheder, kan godt deltage i fælles EU-programmer på området, selv om Danmark har forsvarsforbeholdet.
Eksempler på militære missioner, som Danmark ikke har mulighed for at deltage i som følge af forbeholdet
På nuværende tidspunkt har EU syv militære missioner. Der er tale om fire militære træningsmissioner i henholdsvis Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mozambique samt tre operationer i henholdsvis Middelhavet, Bosnien-Hercegovina og ud for Afrikas Horn. Danmark kan ikke deltage i disse militære indsatser som følge af forsvarsforbeholdet.
De lande, som deltager i EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar, vælger selv, hvilke missioner de ønsker at deltage i. Sverige deltager for eksempel i fem ud af de syv militære operationer, mens Finland deltager i fire. Irland deltager i tre militære missioner.
Operation Althea i Bosnien-Hercegovina (foto: EUFOR)
Træningsmission i Mail (foto: Kristin Palitza/AFP/Scanpix)
Operation Sophia i Middelhavet (foto: Matthias Schrader/AFP/Scanpix)
Operation Atalanta uden for Afrikas Horn (Robin Utrecht/AFP/Scanpix)
Træningsmission i Den Centralafrikanske Republik (foto: EU)
Træningsmission i Mozambique (foto: EU og EUTM Mozambique)
Træningsmission i Somalia (foto: EU)
Sådan fungerer EU’s forsvarssamarbejde
EU’s forsvarssamarbejde er grundlæggende mellemstatsligt. Der kan ikke vedtages lovgivning, som man kender fra andre dele af EU-samarbejdet. Og Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen har kun meget begrænsede roller. Der gælder også krav om enstemmighed, det vil sige, at alle lande skal være enige, før en beslutning kan vedtages. De lande, der deltager i EU's forsvarssamarbejde, kan i fællesskab beslutte, at de vil iværksætte en EU-mission. Men det er landene selv, der fra gang til gang beslutter, om de vil deltage med militære eller civile bidrag.
EU har ikke en fælles hær. Der findes kun nationale styrker, som landene hver især bestemmer over.
EU har ikke en fælles hær. Der findes kun nationale styrker, som landene hver især bestemmer over.
EU’s militære missioner omfatter eksempelvis træning, rådgivning og uddannelse af væbnede styrker i Afrika og håndhævelse af FN’s våbenembargo ud for Libyens kyst. De omfatter også bekæmpelse af pirateri mod handelsskibe ud for Somalias kyst og indsættelse af fredsbevarende styrker i Bosnien-Hercegovina. Lande uden for EU kan også deltage i EU’s missioner. Norge deltager for eksempel i flere af EU’s militære missioner.
Alle EU-lande undtagen Danmark og Malta, som blandt andet har vægtet hensynet til sin neutralitet, samarbejder også om en række fælles indkøb til deres forsvar, militær træning, rumfart og udvikling af for eksempel cybersikkerhed. Det sker igennem EU’s styrkede samarbejde på forsvarsområdet, PESCO, hvor lande uden for EU også kan inviteres med i projekter. Her deltager for eksempel USA, Canada og Norge i et projekt om militær mobilitet.
Endelig sker EU’s forsvarssamarbejde også gennem Det Europæiske Forsvarsagentur, som har til formål at fremme samarbejde i EU om forsvarsmateriel, styrke teknologi og forskning på forsvarsområdet samt skabe et konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsmateriel. Alle EU-lande undtagen Danmark deltager i Forsvarsagenturet.
Hvor foregår EU’s militære operationer og missioner?
Se det interaktive kort nedenfor eller læs tekstudgaven her