Få svar på dine spørgsmål om forsvarsforbeholdet

Nedenfor kan du finde svar på en lang række spørgsmål, som ofte optræder i debatten om det danske forsvarsforbehold.

Hvorfor har Danmark et forbehold over for EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde?

Forsvarsforbeholdet blev vedtaget i 1993. Året forinden havde et flertal af danskerne stemt nej til Maastricht-traktaten. Det fik et bredt flertal af Folketingets partier til at lave ’det nationale kompromis’ om at undtage Danmark fra fire områder i EU-samarbejdet. Den danske aftale blev forhandlet på plads med de andre EU-lande på et møde i Edinburgh og fik derfor navnet Edinburgh-aftalen. Danmark blev undtaget for den fælles mønt, forsvarssamarbejdet, den overstatslige retspolitik og unionsborgerskabet. Den 18. maj 1993 gik danskerne igen til folkeafstemning om Maastricht-traktaten - nu med undtagelserne fra Edinburgh-aftalen oveni. Et flertal af vælgerne (56,7 pct.) stemte denne gang ja, og Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Skal Danmark være med i en EU-hær, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet?

Nej. EU-landene har ikke en fælles hær. De lande, der deltager i EU’s forsvarssamarbejde, gør det med deres nationale styrker, som de hver især selv bestemmer over. Landene kan ikke tvinges til at levere soldater til militære EU-missioner. En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil ikke ændre på Folketingets indflydelse, når det handler om, hvorvidt danske styrker skal deltage i en konkret militær EU-mission. Lande, der deltager i EU’s forsvarssamarbejde, er forpligtede til at bidrage økonomisk til dele af fællesudgifterne ved samarbejdet. Den primære finansiering af EU's militære missioner ligger dog hos de lande, der deltager i den enkelte mission.

Er der planer om at skabe en fælles EU-hær?

Nej. En EU-hær er ikke på medlemslandenes fælles tegnebræt. Men for at kunne reagere hurtigt i kriser, er det besluttet at oprette en slags udrykningsstyrke på op til 5.000 styrker, der sammensættes af militære enheder – for eksempel et kompagni soldater eller et flådefartøj – fra de enkelte lande. De skal kunne sendes afsted med kort varsel i krisesituationer, hvis alle lande er enige om det. Den skal bestå af nationale styrker, og Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage, selv om forsvarsforbeholdet skulle blive afskaffet.

Hvad er EU-landenes kampgrupper?

Det er militære enheder fra de nationale forsvar, som kan sættes hurtigt ind i konfliktramte områder, såfremt EU-landene er enige om det. EU-landene har siden 2007 samarbejdet om to kampgrupper med hver 1.500 mand, men de har aldrig været brugt i praksis. Det er frivilligt for EU-landene at deltage i kampgrupperne. Lande, der ikke er medlem af EU, kan også deltage.

Kan Danmark blive tvunget til at deltage i militære EU-missioner, hvis vi ikke har forsvarsforbeholdet?

Nej. EU’s medlemslande bestemmer selv, om de vil deltage i militære EU-missioner, og det vil altid være op til Danmark selv at beslutte, om det danske forsvar skal deltage i en EU-mission. Folketinget skal altid inddrages, når danske styrker udsendes med mandat til magtanvendelse. Sådan er det også, når danske styrker deltager i for eksempel FN- og NATO-missioner. Lande, der deltager i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde, er dog forpligtet til at bidrage økonomisk til fællesudgifter ved samarbejdet.

Vil vi få soldater fra andre EU-lande på dansk jord, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet?

Nej. Det står i EU-traktaten, at EU’s missioner gennemføres uden for EU’s geografiske område. Ikke i medlemslandene.

Er der andre lande end Danmark, der er undtaget fra EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde?

Nej. Danmark er det eneste land, der har et forsvarsforbehold. Malta har dog valgt at stå uden for dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, fordi Malta blandt andet vægter hensynet til sin neutralitetsstatus.

Skal EU erstatte NATO på forsvarsområdet?

Nej. Der er et tæt samarbejde mellem EU og NATO. Og der er bred enighed om, at NATO er ansvarlig for Europas og Nordamerikas kollektive sikkerhed.

Er EU-landene forpligtede til at forsvare hinanden, lige som NATO-landene er?

Nej. I NATO, som er en militær forsvarsalliance, har medlemslandene pligt til at forsvare hinanden, hvis et af landene bliver angrebet. Det er det, der også kaldes ’musketereden’. I EU er landene forpligtede til at vise solidaritet med hinanden og yde ’al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen’, hvis et EU-land bliver angrebet. Det er altså ikke en forpligtelse til at bistå militært men en generel forpligtelse, som Danmark også har over for de andre EU-lande, selv om vi har forsvarsforbeholdet. Det enkelte land vurderer selv, hvilken type bistand, man kan yde og i hvilket omfang. Det fremgår af EU-traktaten, at NATO-samarbejdet fortsat er grundlaget for kollektivt forsvar for de medlemslande, der også er medlemmer af NATO.

Vil det ændre noget i forhold til Danmarks deltagelse i NATO, hvis vi afskaffer forbeholdet?

Nej. Samarbejdet i NATO og forsvarssamarbejdet i EU dækker to forskellige områder. Mens NATO er en forsvarsalliance, der garanterer sine medlemslande hjælp, hvis de bliver angrebet (musketer-eden), så kan EU’s militære missioner ikke indsættes i EU-lande. Samarbejdet i NATO er helt centralt for både dansk og europæisk sikkerhedsstrategi. Alle de 21 EU-lande, der er med i NATO, er også med i EU’s forsvarssamarbejde – undtagen Danmark.

Er der lande, der deltager i initiativer under EU's fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde, som ikke er medlem af EU?

En række lande uden for EU har gennem tiden bidraget til forskellige militære EU-missioner. Indtil nu er der underskrevet 20 rammeaftaler med lande uden for EU, der gør det muligt for dem at deltage i EU’s militære missioner. Blandt andet har Norge været en stor bidragsyder til EU’s militære missioner. Derudover kan lande uden for EU inviteres til at deltage i EU’s militære samarbejdsprojekter (PESCO). Det er op til de medlemslande, der deltager i de enkelte projekter, at træffe beslutning om at invitere et land uden for EU til at deltage. Det nederlandsk-ledede projekt om militær mobilitet har som det første projekt fået deltagelse af USA, Canada og Norge.

Hvad sker der, hvis vi stemmer nej den 1. juni?

Hvis Danmark stemmer nej, består forsvarsforbeholdet, og Danmark vil fortsat ikke kunne deltage fuldt ud i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Danske myndigheder kan så ikke deltage i de fælles EU-initiativer inden for forsvarssamarbejdet. For eksempel kan vi ikke være med til at beslutte, om EU skal sende en militær mission til et konfliktområde, og vi kan ikke bidrage til dem. Danmark vil fortsat kunne deltage i EU’s civile missioner.

Hvad sker der, hvis vi stemmer ja den 1. juni?

Hvis Danmark stemmer ja og afskaffer forsvarsforbeholdet, betyder det, at vi kan være fuldt med i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Danmark vil være med til at drøfte og beslutte om, hvor og hvornår EU skal indsætte militære missioner – for eksempel for at bidrage til at skabe stabilitet i konfliktområder med betydning for EU’s sikkerhed. Vi vil altid selv kunne vælge, om Danmark vil deltage – og hvor mange soldater og eksperter eller militært udstyr, som vi vil stille til rådighed for den pågældende mission. Danmark vil også kunne deltage i samarbejde om fælles udvikling og indkøb af militær teknologi og materiel.

Hvad er PESCO-samarbejdet?

PESCO står for ’permanent struktureret samarbejde’ og er et mellemstatsligt samarbejde om at udvikle forsvarssystemer og våbenteknologi. De lande, der er med i PESCO, kan vælge at gå sammen om fælles projekter på forsvars- og sikkerhedsområdet. Der er i øjeblikket 60 PESCO-projekter i gang, som dækker områder som cybersikkerhed, træningsfaciliteter, maritim sikkerhed og militær mobilitet. Lande, der er med i PESCO, skal deltage i mindst ét projekt, og beslutter fra projekt til projekt, om de vil være med, og hvordan de vil være med. Projekterne udvikles ofte i samarbejde med forsvarsindustrien, og danske virksomheder kan godt deltage, for forsvarsforbeholdet gælder ikke for private virksomheder.

FAKTA Eksempler på projekter under det styrkede samarbejde på forsvarsområdet (PESCO)

Rumovervågning: Projektet udvikler et europæisk overvågningsnetværk, som blandt andet skal spore og forudse satellitters nøjagtige kredsløb. Det skal bidrage til beskyttelse af europæiske satellitter og identifikation af trusler som eksempelvis rumaffald eller fjendtlige objekter.

Netværk til overvågning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler: Projektet skal etablere et sensornetværk af nye og eksisterende droner til at forbedre sporing af eksempelvis kemiske stoffer. Systemet vil kunne anvendes af Forsvaret, men også til civile formål såsom nøjagtig overvågning af giftudslip eller røg.

Cyber reaktionsteams: Danmark vil kunne deltage i et projekt om udsendelse af cybereksperter til at hjælpe lande i og uden for EU med cyberekspertise, eksempelvis i tilfælde af et større cyberangreb.

Hvad er Det Europæiske Forsvarsagentur?

Det Europæiske Forsvarsagentur har til formål at udvikle EU-landenes samarbejde om forsvarsmateriel og styrke teknologi og forskning inden for forsvarsområdet. Det er frivilligt at deltage i agenturet, som finansieres af de lande, der deltager. Alle EU-lande undtagen Danmark deltager. Agenturet samarbejder også med NATO og har aftaler med lande uden for EU, herunder Norge, Serbien, Schweiz og Ukraine. Som følge af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke være en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, men Danmark kan godt deltage i enkelte af agenturets aktiviteter, fordi de handler om bredere EU-politikker, som for eksempel forskning, industri og transport. Danmark er med i seks arbejdsgrupper om blandt andet militær mobilitet og forskning i forsvar.

Hvorfor er det ikke bare Folketinget, der beslutter, om vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet?

De politiske partier, der stod bag det nationale kompromis om de fire forbehold i 1992, aftalte allerede dengang, at forbeholdene kun kan afskaffes ved en folkeafstemning.

Afgiver Danmark suverænitet, hvis forbeholdet afskaffes og Danmark deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?

Begrebet ”suverænitet” knytter sig til grundlovens § 20. (Se også faktaboksen om suverænitetsafgivelse).

Det er blevet vurderet, at det ikke vil medføre suverænitetsafgivelse, hvis Danmarks forsvarsforbehold afskaffes. Det kan du læse mere om i Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en ophævelse af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

I notatets sammenfatning står der blandt andet, at en ophævelse af forsvarsforbeholdet ikke vil indebære, at der vil være adgang for EU til at udstede retsakter med direkte virkning i forhold til borgere mv. i Danmark. Det vil heller ikke indebære, at det overlades til EU at handle på Kongeriget Danmarks vegne i mellemfolkelige anliggender. Der er heller ikke øvrige forhold ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, som vurderes at have karakter af suverænitetsafgivelse.

FAKTA Hvad betyder suverænitetsafgivelse?

Begrebet ”suverænitet” knytter sig til grundlovens § 20. Grundlovens § 20 er en særlig bestemmelse om overladelse af beføjelser til internationale organisationer som for eksempel EU. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 20. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.”

Du kan læse mere om grundlovens § 20 i Folketingets publikation Min grundlov. Her kan du blandt andet læse følgende om grundlovens § 20, stk. 1: ”Danmark samarbejder med andre lande i organisationer som for eksempel EU. Der kan opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at den internationale organisation kan træffe beslutninger, som borgerne i alle landene skal følge. Det giver denne paragraf i grundloven mulighed for. Man kalder det at ‘afgive suverænitet’. Der er dog en række betingelser, som skal opfyldes. Først og fremmest skal der vedtages en lov. Den skal fortælle, hvilken magt Danmark afgiver.”

Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, hvordan beslutter Danmark så, hvilke militære missioner, Danmark skal deltage i?

Ifølge grundlovens § 19, stk. 2, skal regeringen indhente Folketingets samtykke, hvis vi i Danmark skal anvende militære magtmidler mod fremmede stater, med mindre der er tale om væbnet angreb på riget eller danske styrker. Det vil sige, at Folketinget skal give grønt lys. Det er det samme, som sker i dag, hvis Danmark sender militære styrker på FN- eller NATO-missioner.

Hvad vil det koste, hvis Danmarks forsvarsforbehold afskaffes, og Danmark fremover deltager i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed?

EU’s forsvarssamarbejde finansieres af de lande, der deltager i det.

Alle medlemslande bidrager som udgangspunkt til visse fællesudgifter til EU’s militære missioner, herunder blandt andet administrative udgifter i de militære hovedkvarterer.

Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet og vælger at deltage i EU's Forsvarsagentur, vil der herudover være visse obligatoriske udgifter, som varierer år for år.

Derudover vil Danmark skulle bidrage til de forsvarsrelaterede udgifter til EU’s satellitcenter.

Hvis Danmark havde deltaget i forsvarssamarbejdet i 2021 (inklusiv Forsvarsagenturet), havde det kostet ca. 26,6 mio. kroner (i 2021 priser). Udgifterne ville i 2021 have fordelt sig som følger:

Fællesudgifter til EU's militære missioner	20 mio. DKK
Satellitcenter	0,2 mio. DKK
EU's Forsvarsagentur	6,4 mio. DKK
I alt	26,6 mio. DKK

Herudover betaler medlemslandene selv for de konkrete militære missioner og forsknings- og udviklingsprojekter, de vælger at deltage i.

Hvad sker der med de øvrige danske forbehold, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet?

De fire forbehold er ikke kædet sammen, så folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet har ikke betydning for de øvrige forbehold. De øvrige forbehold handler om euroen, unionsborgerskabet og det retlige samarbejde.

EU’s forsvarssamarbejde er et mellemstatsligt samarbejde – hvad betyder det?

Mellemstatsligt samarbejde er den traditionelle form for internationalt samarbejde mellem lande, som man også kender fra blandt andet FN og NATO. I forhold til EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde betyder ’mellemstatsligt’, at medlemsstaterne selv skal beslutte, om de vil deltage i konkrete fælles initiativer. Det følger af grundloven, at Folketinget skal give samtykke, hvis Danmark skal anvende militære magtmidler mod fremmede stater, med mindre der er tale om væbnet angreb på riget eller danske styrker. Det betyder også, at samarbejdet adskiller sig fra andre dele af EU-samarbejdet, fordi EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen har stærkt begrænsede roller i relation til forsvarssamarbejdet.