Gå til indhold

Om denne hjemmeside

www.1juni.dk er lavet af Udenrigsministeriet som en del af regeringens folkeoplysningsindsats forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Folketinget har bevilget midler til indsatsen. Formålet med oplysningsindsatsen er at sikre, at vælgerne har mulighed for at indhente viden om afstemningens tema.

www.1juni.dk indeholder blandt andet information om, hvad forsvarsforbeholdet betyder i praksis, hvordan det blev til, og hvad et ja eller et nej ved folkeafstemningen vil betyde for Danmarks fremtidige deltagelse i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. Endelig indeholder siden også en guide om praktiske spørgsmål relateret til folkeafstemningen.

Ønskes mere detaljeret information om forsvarsforbeholdet og det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, er der herunder på hjemmesiden et link til ’Regeringens redegørelse: EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde om det danske forsvarsforbehold’ samt til ’Det nationale kompromis af 6. marts 2022’, som rummer den politiske aftale om at holde folkeafstemningen.

Der er også links til Folketingets partier, som præsenterer deres politiske holdninger til afstemningstemaet.

Kontakt Udenrigsministeriet på [email protected], hvis du har spørgsmål til denne hjemmeside.